9 Gode Råd om Testamenter

Det behøver ikke at være besværligt at oprette et testamente. Hvis du følger nedenstående råd, så er du godt på vej til at sikre dine arvinger på god vis.

  1. Tal testamentet godt igennem med din samlever/ægtefælle.
  2. Har du børn under 18 år, så husk at tilføje, hvem du ønsker at overdrage forældremyndigheden til, hvis begge forældre skulle gå bort.
  3. Sørg for at tilbagekalde tidligere testamenter, så der kun er ét gyldigt testamente.
  4. Overvej særeje til dine arvinger, så arvingernes ægtefæller ikke løber med din arv, hvis de skulle blive skilt.
  5. Børn uden for ægteskabet: Bed disse børn skrive under på, at din ægtefælle skal kunne sidde i uskiftet bo.*
  6. Tilføj en hilsen, så dine arvinger bliver guidet i forhold til, hvilken ånd du ønsker arven fordelt i. Dette kan hjælpe arvingerne, hvis de kommer op at skændes.
  7. Sørg for, at dine nærmeste er dine begunstiget** i dine pensions- og forsikringspapirer. Dette kan ikke håndteres gennem testamente.
  8. Opret et notartestamente i stedet for et vidnetestamente.
  9. Opret et testamente rettidigt. Alle bør have et testamente, det værste man kan gøre er at lade være.

Hver 5. arving strides om fordeling af arv. Mange af disse stridigheder kunne have været undgået, hvis der havde været oprettet testamente. 

*Uskiftet bo betyder, at din ægtefælle kan fortsætte økonomisk uforandret, hvis du går bort. Hvis dine arvinger ikke vil lade din ægtefælle sidde i uskiftet bo, så skal dine arvinger ifølge loven modtage deres arv. Din ægtefælle kan dermed være nødsaget til at flytte fra hus og hjem for at udbetale arv til dine arvinger.

**Begunstigede er den person, der skal modtage udbetaling fra pensions- eller forsikringsselskabet, hvis du går bort.

Læs evt. mere om, hvad et livstestamente er eller, hvordan du opretter et billigt testamente

Ved at oprette et testamente sikrer du dine arvinger.