Testamente pris

Prisen for et testamente varierer fra 0 kr. til mange tusinde kr. Prisen afhænger typisk af, hvem du vælger til at oprette dit testamente.

Hos DinArv kan du oprette et testamente online for 650 kr. Det er enkelt og sikkert.

Testamente - Hvordan gør jeg?


Du svarer på 10-12 spørgsmål online.

Testamentet sendes straks pr. e-mail.

Du skriver testamentet under.

De mest almindelige måder at oprette et testamente i Danmark på er enten, at gøre det online, gå til en advokat eller gøre det selv ved hjælp af en testamenteformular.

Vi anbefaler, at du enten opretter dit testamente online eller går til en advokat, så du sikrer, at testamentet oprettes inden for arvelovens regler. På denne måde bliver dit testamente sikkert og gyldigt.

Bedste testamente

Så længe testamentet er juridisk gyldigt, så er alle testamenter lige gode uanset pris. Det er dig, der gør testamentet forståeligt ved at være eksplicit i forhold til, hvordan dine arvinger skal modtage din arv.

Der er flere overvejelser at gøre i forbindelse med oprettelse af et testamente. De bedste testamenter indebærer, at du bl.a. har truffet beslutning om nedenstående:

  • Skal arvingerne modtage arven som særeje?
  • Er der arvinger, der skal have fortrinsret over visse ejendele (de kan udvælge genstande, som du har anført i testamentet før de andre arvinger)?
  • Ønsker du, at arven skal båndlægges til udvalgte arvinger?
  • Skal længstlevende ægtefælle kunne sidde i uskiftet bo efter dig? 

Der er mange muligheder, når du udformer dit testamente. Du vælger selv, og du kan søge mere inspiration i form af gode råd her.

Hvis du vælger at oprette et testamente online hos DinArv, tager vi højde for alle i dine arveforhold, så du tager stilling til bl.a. ovenstående og en række andre forhold. Prisen er altid 650 kr. for dit testamente uanset indhold.

DinArv Testamente Online

Billigste testamente

Det absolut billigste testamente er et testamente, som du opretter på egen hånd.

Vi anbefaler, at du henter den officielle formular på tinglysningskontoret i stedet for at downloade en tilfældig formular på nettet. Der er ingen grund til at risikere at downloade en tilfældig formular fra nettet, når prisen for en kopi af den officielle testamenteformular er 0 kr.

Vær dog opmærksom på, at formularen fra tinglysningskontoret ikke er i stand til at besvare dine eventuelle spørgsmål i forhold til dine arveforhold. Dette kan desværre medføre fejl i dit testamente.

Sådan gør du testamentet gyldigt

Uanset hvilken pris du betaler for dit testamente, og uanset hvem du har oprettet testamentet sammen med, skal det skrives under. Dette kan gøres på to måder:

Notartestamente Du kan vælge at notere dit testamente i centralarkivet for testamenter, hvilket koster 300 kr. i retsafgift. Vær opmærksom på, at du selv skal møde i retten for at notere testamentet. En advokat kan ikke gøre dette for dig.

Læs mere om notartestamenter her.

Vidnestestamente Det er muligt at bede to vitterlighedsvidner bevidne din underskrift af dit testamente, hvorefter de selv skriver under på, at det er dig, der er testator i testamentet. Prisen for dette er 0 kr. Læs mere om vidnetestamenter her.

Vi anbefaler altid, at testamenter noteres i centralregistret for testamenter, da testamentet på denne måde altid dukker op, når du en dag går bort.  

Du kan sikre dine arvinger på 30 minutter. Start oprettelsen af dit testamente.