Oprettelse af testamente

Hvordan oprettes et godt og sikkert testamente? Vi guider dig til, hvordan du kan oprette dit eget testamente fra hjemmets trygge rammer. Det koster kun 650 kr., hvis du ønsker testamentet tilsendt.

Testamente - Hvordan gør jeg?


Du svarer på 10-12 spørgsmål online.

Testamentet sendes straks pr. e-mail.

Du skriver testamentet under.

Nedenstående video forklarer mere om, hvordan det fungerer, så du kommer godt i gang.

DinArv Opret Testamente

Vi anbefaler, at du læser resten af denne side, hvorefter du trygt kan gå i gang med at oprette dit eget testamente.

At oprette testamente

Der kan være mange ting at holde styr på, når du opretter testamente. F.eks. hvornår er testamentet gyldigt, og hvordan kan du fordele arven, og kan du give dine arvinger særeje?

Vi svarer på disse spørgsmål, og guider dig til oprettelse af dit testamente gennem vores juridiske online testamenteproces.

Opret et juridisk gyldigt testamente på 30 min. Vi guider dig under hele oprettelsen.

Hvornår er testamentet gyldigt?

Testamenter er juridisk gyldige, hvis de overholder arvelovens regler samt, at testamentet er skrevet under foran to vitterlighedsvidner eller foran en notar.

Du har mulighed for at oprette dit testamente på et blankt stykke papir, sammen med en advokat eller online gennem DinArv. Alle løsninger er juridisk gyldige, men vi anbefaler dog ikke, at testamentet oprettes fra bunden af, da det på denne måde risikerer at være i modstrid med arveloven. Du risikerer også at overse væsentlige beslutninger i dit testamente, der kan have store konsekvenser for dine arvinger.

Vi anbefaler, at du starter med at oprette et testamente online, da du på denne måde kan tænke over tingene hjemmefra. Hvis du ønsker yderligere juridisk bistand, kan du altid tage fat på enten vores jurist eller en anden jurist.

Hvordan kan jeg fordele arven?

Du kan fordele arven inden for arvelovens regler.

Tvangsarv er den del af din arv, som du ikke selv har råderet over. Denne del af arven skal gå til dine tvangsarvinger. Hvis du har ægtefælle og/eller børn, er tvangsarven til dem 25 % af din samlede formue. Læs mere her.

Friarv er den resterende del af din arv, og du kan frit bestemme over denne del af arven.  Hvis du f.eks. er alene, og ikke har børn, vil 100 % af din arv være friarv.

Særeje til dine arvinger

Ønsker du, at din arv bliver i familien, uanset om dine arvinger bliver skilt fra deres ægtefæller? I så fald skal du oprette særeje til dine arvinger i testamentet.

Der findes tre typer særeje: Skilsmissesæreje, fuldstændigt særeje og kombinationssæreje. Vi anbefaler, at du opretter kombinationssæreje, da dette oftest tilgodeser dine arvingers interesse på bedst mulig vis.

Læs mere om kombinationssæreje her.

Arv og testamente

Arv og testamente kan være en svær størrelse, og det kan føles uoverskueligt for mange af os. Hos DinArv taler vi hver dag med danskere, der har oplevet problemer i familien i arvesituationer. Ofte skyldes problemerne, at der ikke har været klarhed over, hvem der skal arve, og hvad de skal arve.

Vi ser også, at arvelader (den afdøde) ”glemmer,” at fortælle sine arvinger hvilke intentioner arvelader har i forbindelse med fordeling af arven. Når arvelader ikke har fortalt, hvad vedkommende har tænkt sig, tolker arvingerne ofte ud fra egne holdninger og følelser. Disse fortolkninger svarer sjældent overens med de andre arvingers opfattelse af situationen, hvilket kan lede til familiestridigheder.

Når du opretter testamente så fortæl dine arvinger, at du har oprettet dit testamente, samt hvilke intentioner du har med testamentet. Dette kan forhåbentlig gøre det lettere for dine arvinger, når du en dag ikke er her længere.

Læs også om gode råd til oprettelse af testamente her

Underskrift af testamente

Når dit testamente er oprettet, skal det skrives under for at være juridisk gyldigt. Det er desværre ikke muligt at skrive testamentet under elektronisk. Det skal foregå på traditionel vis ved underskrift på et stykke papir.

Testamentet kan skrives under enten som et notartestamente eller som et vidnetestamente, hvilket er uddybet i nedenstående.

Notartestamente Vælger du, at dit testamente skal sikres bedst muligt, skal du udfærdige et notartestamente. Et notartestamente er det mest sikre testamente, da det altid vil komme frem, når du en dag er gået bort. Et notartestamente oprettes ved, at du skriver dit testamente under foran en notar hos den lokale byret. Notarens opgave er at bevidne din identitet og at sikre, at du er ved dine sansers fulde brug.

Når testamentet er skrevet under, noteres det i centralregistret for testamenter. Det koster 300 kr. i retsafgift, og det tager få minutter at skrive under.

Læs mere om notartestamenter her.

Vidnetestamente
Et vidnetestamente kan oprettes ved at bede to vitterlighedsvidner bevidne din identitet. Dette gøres ved, at du beder to uvildige personer om at overvære din underskrift af testamentet. Når du har skrevet under, skal vitterlighedsvidnerne skrive under på, at de har set dig skrive testamentet under.

Vitterlighedsvidner skal være uvildige, og de kan derfor ikke være personer, der er benævnt i testamentet eller være andre nærtstående personer til dig.

Ofte kan du bede din nabo, kollega eller andre hjælpe dig med at agere vitterlighedsvidne.

Læs mere om vidnetestamenter her.

DinArv anbefaler at et notartestamente oprettes, så det altid fremkommer for dine arvinger, når du en dag er gået bort.

Du kan sikre dine arvinger på 30 minutter.