Hvordan sikrer vi, at vi kan sidde i uskiftet bo?

Ægtefæller med fælles børn kan frit vælge at sidde i uskiftet bo med børnene jf. arveloven. I skal derfor ikke tænke på dette ved udformning af testamentet.

Ægtefæller med børn uden for ægteskabet skal have tilladelse til at sidde i uskiftet bo af børn fra tidligere forhold. Vi fremsender gerne et dokument, som børnene kan skrive under på, når I har bestilt jeres testamente. På denne måde kan I sikrer, at længstlevende kan sidde i uskiftet bo.

Samlevende med børn kan ikke sidde i uskiftet bo. I skal som minimum udbetale børnenes tvangsarv efter først afdøde.

Tvangsarv til børn og ægtefælle

Børn og ægtefæller skal som minimum modtage deres tvangsarv, når deres ægtefælle/forælder går bort. Du behøver ikke at tænke på, hvor meget tvangsarven udgør, når du opretter testamentet hos DinArv. Vi sikrer, at du som minimum tildeler den rigtige andel til arvingerne, så testamentet er juridisk gyldigt.

Er et testamente oprettet hos DinArv juridisk gyldigt?

Ja. Når du udarbejder et testamente hos DinArv.dk, så er det juridisk gyldigt akkurat, som hvis du havde oprettet det hos en advokat. Testamentet er juridisk gyldigt efter underskrift foran en notar (notartestamente) eller foran to vitterlighedsvidner (vidnetestamente).

Kan jeg tildele særeje til mine arvinger?

Ja. Du kan tildele dine arvinger særeje gennem dit testamente. Når du opretter testamentet hos DinArv, vil du automatisk blive spurgt, om du ønsker at tildele dine arvinger særeje. Hvis svaret er ja, så vil dine arvinger få særeje tildelt gennem dit testamente.

Hvilken type testamente skal jeg oprette?

Vi anbefaler, at du opretter et notartestamente, da det sikrer dig bedst muligt. Alternativt er det også muligt at oprette et vidnetestamente og i kritiske situationer et tidsbegrænset nødtestamente.

Når du opretter et testamente hos os, så vælger du selv, hvilken type testamente, du ønsker at oprette.

Testamente - Hvordan gør jeg?


Du svarer på 10-12 spørgsmål online.

Testamentet sendes straks pr. e-mail.

Du skriver testamentet under.

Kan jeg få yderligere rådgivning hos en jurist?

Ja. Hos DinArv.dk er vi bevidste om, at det kan vise sig nødvendigt at søge yderligere rådgivning til dit testamente. Når du har bestilt dit testamente hos DinArv.dk, så kan du vælge en personlig samtale med en jurist til en fordelagtig pris.

Hvad koster det at oprette testamente igennem DinArv?

Hos DinArv.dk koster det 650 kr. at oprette et testamente. Advokater tager til sammenligning normalt 2.500 kr. eller mere for at oprette et testamente.

Hvordan opretter jeg et testamente i praksis?

Først skal du vælge om du vil oprette dit testamente online, på et blankt stykke papir eller hos en advokat. Når testamentet er oprettet, så skal du vælge, om du ønsker at notere testamentet hos en notar eller bede to vitterlighedsvidner om at skrive under sammen med dig.

Vi anbefaler hos DinArv.dk, at du vælger den sikreste løsning, hvilket er at notere testamentet hos en notar. Det koster 300 kr. at notere testamentet.

Hvordan sikrer jeg, at min samlever arver mig?

Hvis du og din samlever ikke er gift, så arver I kun hinanden, hvis I har oprettet et testamente. I arver ikke hinanden uanset, hvor mange år jeres forhold har varet, hvis der ikke er oprettet et testamente.

Derfor er det afgørende, at I sørger for at oprette et testamente sammen, hvis I ønsker at arve hinanden.

Hvor kan jeg notere mit testamente?

Du kan få dit testamente noteret ved byretter rundt om i landet. Du vil modtage et link med byretters placering, hvis du opretter et testamente hos DinArv.dk, hvorefter du kan notere testamentet.

Hvordan sikrer jeg, at min ægtefælle kan sidde i uskiftet bo?

Hvis du og din ægtefælle har fælleseje, så vil den længstlevende ægtefælle automatisk opnå ret til at sidde i et uskiftet bo med jeres fælles børn.

Hvis afdødes ægtefælle har biologiske børn fra et tidligere forhold, så kan børnene bestemme, at du som længstlevende skal skifte boet.

Hvis du vil være sikker på, at længstlevende ægtefælle kan sidde i et uskiftet bo kræver det, at det er beskrevet i testamentet samt, at børn uden for ægteskabet har givet skriftlig tilladelse til, at længstlevende kan sidde i uskiftet bo.

Hvordan giver jeg arv til velgørenhed?

Hvis du er interesseret i at donere en del af din arv til en velgørende organisation, så er det muligt i dit testamente. DinArv.dk har et specielt afsnit, der omhandler velgørenhed. Du bliver guidet sikkert gennem processen.

Hvor lang tid tager det at oprette et testamente? 

Det kan for nogen virke uoverskueligt at lave et testamente, men med vores online løsning tager det kun 30 minutter at oprette et testamente.

Hvordan sikrer du arv til dine børn fra tidligere ægteskab (særbørn)?

Først og fremmest er det afgørende, at det bliver skrevet ind i testamentet, at alle børn skal begunstiges – hvis det er dét, der ønskes.

I den forbindelse skal du som testator være opmærksom på, at der bliver taget stilling til, om længstlevende ægtefælles børn skal arve mere end førstafdødes ægtefælles børn. Det er nemlig det, der sker ifølge arveloven, hvis der ikke er oprettet et testamente, hvor andet er angivet.

DinArv.dk’s testamenteløsning har taget højde for dette vigtige forhold, og du vil som testator blive mødt af spørgsmål, der gør dig i stand til at tage en velovervejet beslutning omkring dette spørgsmål.

Når der er børn fra tidligere forhold, så er det vigtigt at holde sig dette for øje i udfærdigelsen af testamentet og det beskrevet:

  • Hvordan skal fordelingen af arven mellem børnene se ud, når først den ene ægtefælle går bort og efterfølgende den anden ægtefælle. Hvem skal arve hvad og hvornår?
  • På hvilke vilkår skal børn fra tidligere forhold arve? Skal de f.eks. arve på samme vilkår som fællesbørnene, selvom særbørnene også er arveberettiget fra deres anden forælder?
  • Hvilken indstilling har særbørnene med hensyn til længstlevende ægtefælles muligheder for at sidde i uskiftet bo?

Vi anbefaler hos DinArv.dk, at der hurtigst muligt efter oprettelsen af testamentet bliver lavet en erklæring om forhåndssamtykke fra børn fra tidligere forhold til, at længstlevende ægtefælle kan sidde i uskiftet bo.

Arver adoptivbørn på lige fod med biologiske børn?

Adoptivbørn arver på lige fod med biologiske børn, hvis adoptionen er foretaget efter 1. oktober 1972.

Hermed bortfalder adoptivbørnenes arveretslige relation til deres biologiske forældre/slægt.

Hvis adoptionen er foretaget mellem 1. januar 1957 og 30. september 1972, så har det været muligt at indføje en bestemmelse om, hvorvidt adoptivbørn skulle fastholde deres arveret efter deres biologiske forældre.

Det er vigtigt at undersøge, om dette er tilfældet. Hvis det ikke er tilfældet, så arver adoptivbørnene efter deres adoptivforældre.

I de situationer hvor ægtefællens barn adopteres, det der kaldes særbarnsadoption, så opnår barnet status som fællesbørn. Her bortfalder retten til arv for adoptivbørnene til deres biologiske forældre/slægt.

Hvad er boafgift/arveafgift?

Arveafgift og boafgift er det samme. De dækker begge over den afgift, der skal betales til staten i forbindelse med modtagelse af arv. Alle skal betale afgift med undtagelse af ægtefæller.

Hvor stor arveafgiften er i det enkelte tilfælde afhænger af, hvor stor arven er, og hvem der skal modtage den.

Kan et testamente erklæres ugyldigt?

Ja, det kan ske at testamentet erklæres ugyldigt.

Oftest vil det være på grund af en af følgende omstændigheder:

  • Testator er ikke myndig ved oprettelsen af testamentet.
  • Testamentet er ikke underskrevet af to vitterlighedsvidner eller noteret hos en notar.
  • Testamentet stemmer ikke overens med reglerne for tvangsarv.
  • Testamentets ordlyd søger at destruere arvemidlerne på uforsvarlig vis.

Er mit testamente stadig gyldigt, hvis jeg flytter til et andet land?

Hvis dit testamente er oprettet i et af de nordiske lande, f.eks. Danmark, så vil det ifølge den nordiske dødsbokonvention også være gyldigt i andre nordiske lande.

Hvis dit testamente ikke er oprettet i et af de nordiske lande, så træder Haagerkonventionen af 5. oktober 1961 i kraft.

DinArv.dk anbefaler at søge juridisk rådgivning i det land, du er flyttet til, eller skal flytte til.

Ved at oprette et testamente sikrer du dine arvinger.