Minimering af arveafgiften

Du kan minimere arveafgift til nogle af dine arvinger med op til 6-8 % af den samlede arv. 

Se hvordan i filmen nedenfor, eller læs mere i de uddybende eksempler.

Arveafgift minimering
Afgiften minimeres ved at bede en velgørende organisation om at betale arveafgiften for dine arvinger. I juridiske kredse kaldes minimering af arveafgift for 30 % - reglen. Vi vil nu uddybe med eksempler og beregninger.

30 % - reglen kan benyttes til andre arvinger end ægtefælle/samlever og børn. Eksempler på disse arvinger kan være søskende, børnebørn, venner og bekendte.

Eksempel på minimering af arveafgift

Peter ønsker, at, hans noget yngre søster, Anna skal arve efter ham. Peter har hørt, at Anna vil komme til at betale høj arveafgift, når hun en dag skal modtage sin arv efter Peter.

Peter ønsker, at Anna skal modtage så meget arv som muligt, og betale så lidt afgift til staten som muligt. Peter udarbejder derfor et testamente, hvori der står, at en velgørende organisation skal betale for Annas arveafgift, når Anna skal modtage sin arv. På denne måde bliver den udbetalte arv til Anna større samtidig med, at Peter donerer arv til velgørenhed.

Peters økonomi
Peters situation er den, at han har friværdi i sin andelsbolig, en pensionsopsparing og en mindre opsparing på bankbogen. Når alt er gjort op, så regner Peter med, at der efterlades 1,5 mio. kroner til Anna. 

Hvis Peter tildeler Anna arven på traditionel vis
Hvis Peter vælger at efterlade arven til Anna uden at bede en velgørende organisation betale for arveafgiften, så vil Anna få udbetalt 987.368 kr., statskassen får resten i form af afgifter.

Peter tildeler i stedet arven gennem en velgørende organisation
Peter ønsker ikke, at staten skal have så stor en andel af Annas arv, og han vælger i stedet at bede en velgørende organisation om at betale Annas arveafgift. Anna vil nu få udbetalt 1.050.000 kr. samtidig med, at den velgørende organisation modtager 100.493 kr. i donation til velgørende arbejde.

Testamente med minimering af arveafgift - Hvordan gør jeg?


Du svarer på 10-12 spørgsmål online.

Testamentet sendes straks pr. e-mail.

Du skriver testamentet under.

Hvordan fungerer minimering af arveafgiften?

Årsagen til, at det kan lade sig gøre at minimere arveafgiften er, at velgørende organisationer ikke betaler arveafgift.

Når Peter beder en velgørende organisation om at betale for sin søsters arveafgift, så fungerer det ved, at Peter tildeler sin søster 70 % af sin arv og den velgørende organisation tildeles 30 % af arven. Den velgørende organisation modtager arven på betingelse af, at organisationen betaler for Annas arveafgift.

I stedet for, at Anna skal betale arveafgift at 100 % af arven, så skal der nu kun betales afgift af 70 % arven.

I Peters tilfælde betyder det, at staten ville have modtaget 512.633 kr., hvis Peter ikke havde gjort noget gennem sit testamente. Staten får dog kun 349.508 kr., da den velgørende organisation kun skal betale afgifter af 70 % af arven.

Anna får altså udbetalt mere arv, og Peter donerer også penge til velgørenhed.

Regler for arveafgift
Vi ser nu på reglerne for arveafgift til andre arvinger end ægtefæller, samlevere og børn. Disse arvinger kan f.eks. være søskende, børnebørn eller venner/bekendte. Det er for disse arvinger, at det er muligt at mindske arveafgiften for gennem den såkaldte 30 % - regel.

Arveafgift beregnes af den samlede arv efter en afdød ved følgende regler:

  • Først fratrækkes et bundfradrag, der i 2016 udgør 276.600. Der skal ikke betales grundafgift af dette fradrag, men der skal til gengæld betales tillægsafgift af beløbet.
  • Grundafgiften udgør 15 % i afgift af al arv, når bundfradraget er trukket fra.
  • Når der er betalt 15 % i grundafgift, så skal der efterfølgende betales en tillægsafgift på 25 % af det beløb, der er tilbage, når grundafgiften er betalt.

Så lidt arv får Anna, hvis Peter ikke gør noget – beregning

Lad os gennemgå eksemplet, hvor Peter ikke vælger at minimere arveafgiften til Anna.

Anna skal stadig arve 1,5 mio. kr. fra sin bror Peter, hvilket betyder, at hun skal betale afgift til staten af hele beløbet.

Dette betyder, at Anna skal får udbetalt 987.368 kr. i arv, når arveafgiften er betalt.

ArvAfgift til staten
Arv efter Peter1.500.000              
Bundfradrag276.600
Grundafgift (15 %) betales af*                    1.223.400183.510
Tillægsafgift (25 %) betales af**1.316.490329.123
Arv tilbage til Anna987.368
Afgift til staten512.633

* 1.500.000 – 276.600 = 1.223.400
** 1.500.000 – 183.510 = 1.316.490

Så meget arv får Anna, hvis Peter minimerer arveafgiften

Lad os se, hvad der sker, når Peter vælger at minimere arveafgiften til Anna. Anna skal fortsat arve 1,5 mio. kr. af sin bror Peter, men der skal nu kun betales afgift af 70 % af beløbet, fordi den velgørende organisation arver 30 % af arven på betingelse af, at den betaler arveafgifterne for Anna.

Når Anna får udbetalt sine 70 % af arven, så skal hun ikke tænke på betaling af arveafgiften, det er den velgørende organisation, der sørger for dette. Anna får nu udbetalt 70 % af 1,5 mio. kr, hvilket er 1.050.000 kr.

Anna får altså udbetalt 62.633 kr. mere, når Peter vælger at mindske afgiften på denne måde.

Den velgørende organisation sørger for at betale arveafgiften til staten, og modtager samtidig donation til velgørenhed fra Peter.

Regnestykket ser således ud ved minimering af arveafgiften (30 % - reglen):

  ArvAfgift til staten
Anna får straks udbetalt 1.050.000 
Den velgørende org. modtager følgende:  
Arv til grundlag for betaling af arveafgift        1.050.000              
Bundfradrag  276.600 
Grundafgift (15 %) betales af* 773.400 116.010 
Tillægsafgift (25 %) betales af**   933.990  233.498 
Afgift til staten i alt  349.508 
   
Arv til velgørenhed   
Arv efter Peter  1.500.000  
- Annas andel af arven 1.050.000  
- Afgift til staten i alt 349.508  
Arv til velgørenhed 100.493  

* 1.050.000 – 276.600 = 773.400
** 1.050.000 – 116.010 = 933.990

Opret selv et testamente, der minimerer arveafgiften

DinArv har specialiseret sig i at oprette testamenter, der benytter 30 % - reglen til minimering af arveafgiften. Vi har indgået samarbejder med en række velgørende organisationer, der kan tilbyde at håndtere betaling af dine arvingers afgifter.

Det fungerer ved, at du opretter et testamente online, hvor du vil blive guidet igennem en række spørgsmål vedrørende dine arveforhold. Et af spørgsmålene er, om du ønsker at minimere arveafgiften til dine arvinger samt, hvilken organisation du ønsker til at håndtere dette.

Når alle spørgsmålene er besvaret, så vil du kunne bestille dit testamente, som vi straks fremsender til pr. e-mail (vi fremsender også gerne testamentet pr. post, hvis dette ønskes).

Når testamentet er modtaget, skal det skrives under foran en notar eller foran to vitterlighedsvidner, og vi guider dig naturligvis til, hvordan dette gøres. Vær opmærksom på, at det kun er dig, der kan skrive dit testamente under uanset om du har valgt at oprette testamentet online eller gennem en advokat. Du kan læse mere om underskrift af testamenter ved at trykker her – underskrift af testamenter.

DinArv hjælper gerne med oprettelsen af testamentet, og vi er klar ved telefonen, vores chatfunktion og vi besvarer naturligvis også e-mails.

Du kan sikre dine arvinger på 30 minutter ved at oprette et testamente