Arv – 6 gode råd

Arver jeg gæld, hvor stor er arveafgiften, hvem arver mig? Vi har 6 punkter, der kan hjælpe dig i en situation, hvor du skal modtage arv eller selv ønsker at videregive arv på god og sikker vis.

  1. Arver jeg gæld?
  2. Arveafgift – hvor stor er den?
  3. Hvem arver mig?
  4. Tvangsarvinger – hvem er de?
  5. Hvordan bestemmer jeg over min arv?
  6. Yderligere information

Arver jeg gæld?

Når du modtager arv, så hæfter du som udgangspunkt ikke for afdødes gæld med mindre, at du har fået boet udleveret som:

  • Privat skifte (boet behandles af boets arvinger uden indblanding af en bobestyrer udpeget af skifteretten).
  • Ægtefælleudlæg (ægtefællen kan tage værdier ud af boet på ca. ¾ mio. kr. uden at skulle skifte med arvinger).
  • Uskiftet bo (ægtefællen kan i visse tilfælde undlade at skifte boet med arvingerne)

Er du i tvivl om at boets samlede værdier kan betale for eventuel gæld, så skal du altid bede om at boet behandles som et offentligt skifte. Der er ingen grund til at modtage arv, der i stedet viser sig at være gæld, som du hæfter for! 

Når boet skiftes offentligt, så arver du ikke gælden!

Så nemt kan du oprette et testamente.


Du svarer på 10-12 spørgsmål online.

Testamentet sendes straks pr. e-mail.

Du skriver testamentet under.

Arveafgift – hvor stor er den?

Arveafgift svinger fra 0 % og helt op til 36,25 % af den samlede udbetalte arv. Afgiftens størrelse afhænger af din relation til afdøde samt, hvor meget arv, der er.

  • Ægtefæller betaler 0 % i arveafgift
  • Den nærmeste familie (samlevende, børn, forældre, etc.), betaler 15 % i arveafgift af arven, der overstiger 276.600 kr. Dette beløb kaldes bundfradrag.
  • Andre arvinger betaler først 15 % i boafgift og efterfølgende 25 % i tillægsboafgift af beløb, der overstiger 276.600 kr. Andre arvinger kan f.eks. være søskende, fætre/kusiner og venner.

Du kan læse mere om, hvordan du beregner arveafgiften her.

Hvem arver mig?

Hvem der skal modtage din arv, kommer an på, hvem du har som lovbestemte arvinger samt, om du opretter et testamente.

Hvis du ikke opretter et testamente, så er det de nedenstående arveklasser, der bestemmer rækkefølgen på dine arvinger. Har du ikke personer i den første arveklasse, så går arven videre til næste arveklasse osv.

  • Arveklasse 1: Ægtefæller og børn. Er børnene gået bort, så arver børnebørnene.
  • Arveklasse 2: Forældre. Er forældrene gået bort, så arver søskende. Er søskende også gået bort, så arver neveøer og niecer.
  • Arveklasse 3: Bedsteforældre, onkler og tanter.

Har du ingen familie i de ovenstående arveklasser, så arver den danske stat efter dig, hvis du ikke opretter et testamente.

Du kan læse mere om, hvem der arver dig her.

Vidste du: Du kan oprette et testamente med det samme. Du svarer på 10-12 spørgsmål, hvorefter du straks får testamentet tilsendt. 

Tvangsarvinger – hvem er de?

Tvangsarvinger er lovbestemte arvinger, der som minimum skal modtage deres tvangsarv. Hvis du har en ægtefælle eller børn, så er disse dine tvangsarvinger. Har du hverken ægtefælle eller børn, så har du heller ingen tvangsarvinger, og du kan dermed frit bestemme, hvem der skal modtage arven efter dig.

Tvangsarv er samlet set 25 % af din arv, og den skal skal deles mellem din eventuelle ægtefælle og børn. Du kan læse mere om tvangsarv her.

Hvordan bestemmer jeg over min arv?

Du kan frit bestemme, hvem der skal modtage din arv med undtagelse af den del af arven, der er tvangsarv. De fleste danskere vælger at oprette et testamente, så de er sikre på, hvordan deres arv fordeles, når de en dag går bort.

Når du opretter et testamente, så kan du også bestemme, hvordan arven skal modtages af dine arvinger. F.eks. er der mange danskere, der vælger, at deres arvinger skal modtage arven som et særeje. Når du tildeler dine arvinger særeje sammen med arven, så sikrer du dine arvinger ud i fremtiden, hvis de skulle blive skilt fra deres eventuelle ægtefæller. Med tildeling af særeje til arvingerne, vil arvingerne aldrig skulle dele arven med deres ægtefælle i tilfælde af skilsmisse.

Du kan læse mere om, hvad du bør overveje, når du opretter et testamente her.

Yderligere information

Hvad sker der i skifteretten? Når en person er gået bort, så indkalder skifteretten den nærmeste pårørende til et møde, hvor den pårørende skal fortælle skifteretten om afdødes økonomiske forhold. Skifteretten informerer herefter den pårørende og arvingerne om de forskellige måder boet kan skiftes på (privat eller offentligt skifte). Skifteretten informerer ligeledes om de muligheder, der kan være for at undgå at skifte boet (boudlæg, ægtefælleudlæg og uskiftet bo).

Arvingerne skal være enige om skifteformen for boet, ellers vil boet blive behandlet af en bobestyrer. En bobestyrer er ofte en advokat, der håndterer skiftet af boet, og det er boet, der skal betale for omkostningerne forbundet hermed.

Arveafkald Ønsker du ikke at modtage arv efter afdøde, så kan du give arveafkald på arven. Det er vigtigt, at du meddeler skifteretten, at du giver arveafkald inden, at boet deles.

Det er også muligt at give arveafkald på arv inden, at personer afgår ved døden. Dette kan gøres gennem en formular til arveafkald.

Arveforskud på arv Et arveforskud er et forskud på arven, hvilket betyder, at arveforskuddet skal modregnes den arv, der er senere skal udbetales. Overstiger værdien af arveforskuddet 60.700 kr., så skal der betales gaveafgift af det beløb, der måtte overstige 60.700 kr.

Opret dit testamente – det sikre dig og dine arvinger

Vi håber, at ovenstående har givet dig et indblik i arv. Vi anbefaler, at du opretter et testamente, så du sikrer dine arvinger på bedst mulig vis.

Gør som andre danskere – opret et testamente online ved at besvare 10-12 spørgsmål. Et testamente kan være den største gave, som du giver dine nærmeste.

Opret et testamente, så du sikrer dine nærmeste.